Kompensation for faste omkostninger
Kompensation som bidrag til delvis dækning af faste omkostninger for institutioner mv. på Udenrigsministeriets område, hvor offentligt tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter. Kompensationsordningen gælder for perioden 9. marts til og med 8. juli 2020.
Ansøgningsfrist: 30. september.
Ansøgning samt bilag skal sendes i en samlet pakke til: [email protected].
Se nedenstående vejledning for hjælp til ansøgningsproces såvel som bilag til brug for ansøgning.
- Bekendtgørelse
- Vejledning til faste omkostninger
- Bilag 1 Ansøgningsskema
- Bilag 2 Beregningsark
- Vejledning til beregningsark
- Bilag 3 Revisorerklæring – ansøgning
- Bilag 4 Tro- og loverklæring – ansøgning
- Bilag 5 Revisorerklæring – kontrol
Spørgsmål til ordningerne såvel som ansøgningsproces kan rettes til [email protected]
Præcisering til definition af omsætning ved Bekendtgørelse 1028 af den 26. juni 2020.
Jf. Bekendtgørelse 1028 af den 26. juni 2020 §4 nr. 10: Omsætning defineres som institutionens samlede indtægter, herunder salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., offentlige tilskud, frivillige bidrag, fondsdonationer, sponsorater, jf. dog nr. 11, indtægter fra indsamlinger m.v.
Til dette præciseres: Organisationen kan alene medtage omsætning for den del af organisationen, som er lokaliseret i Danmark og som kan henføres til det danske CVR-nummer. Derfor, omsætning, der kan henføres til udenlandske aktiviteter og som er forbrugt, regnskabsført, revideret eller rejst hos fx udenlandske alliancepartnere, regionale- og landekontorer, lokale partnere i udlandet, udenlandske filialer mv. skal ikke medtages i opgørelsen af den samlede omsætning.
Præciseringen skal fortolkes således:
Præciseringen adskiller dansk omsætning fra udenlandsk omsætning. Derfor, omsætning forbrugt til aktiviteter, der befinder sig i Danmark skal medtages i beregningen, hvorimod omsætning forbrugt til aktiviteter, der befinder sig i udlandet ikke bør tælle med i beregningen af ”den samlede omsætning”.
Begrebsfortolkning:
- Lokaliseret: Skal fortolkes således, at der skal adskilles geografisk efter hvor forbruget af midlerne er pågået. Lokaliseret defineres derfor som ”befinder sig i”.
- Henføres til: Henføres til defineres som ”vedrører”.
- Omsætning: Indtægter forbrugt. Da organisationer på Udenrigsministeriets område ses som ”tilskudsvirksomheder”, vedrører omsætning den del af indtægterne, der forbruges af organisationen.
- Forbrug: Forstås som forbrugt omsætning under dansk CVR-nummer og bogført i Danmark.
- Rejst: Rejst skal samtidig forstås som midler rejst i Danmark og som er forbrugt i udlandet.
- Under ”mv.”: Inkluderer også udenlandske donorer.
Præcisering til definition af ekstraordinære omstændigheder ved Bekendtgørelse 1028 af den 26. juni 2020.
Jf. Bekendtgørelse 1028 af den 26. juni 2020 §6 stk. 3 nr. 2: Kompensationen reduceres ikke, hvis: institutionen kan dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder.
Til dette præciseres:
I kompensationsordningen for faste omkostninger tages der stilling til, om kompensation skal reduceres, hvis en organisation har underskud, og der er risiko for overkompensation.
For nogle organisationer, der generelt er overskudsgivende, skyldes underskuddet, at organisationen har foretaget betydende investeringer i fx klimatiltag, digitalisering/automatisering eller lignende.
For at undgå at organisationen stilles dårligere på grund af et sådant enkeltstående tiltag, har organisationen mulighed for at søge om ekstraordinære omstændigheder.
Disse omstændigheder er:
- Klimainvesteringer
- Investeringer i energioptimering
- Investeringer i automatisering og digitalisering
- Omstruktureringsomkostninger, som lever op til IAS 37 definitioner/krav eller lignende i årsregnskabsloven
- Ekstraordinære vækstinvesteringer baseret på formaliserede planer. Disse skal være vedtaget og igangsat, dvs. der er afholdt omkostninger hertil.
- Ekstraordinære strukturelle omkostninger eller hensættelser, fx fejl på en hel model-serie, som gør, at der skal foretages garantireparationer.
- Ekstraordinære omkostninger eller hensættelser sfa. fx IT-kriminalitet, svindel begået af medarbejdere eller tabte retssager.
- Ekstraordinære omstændigheder som følge af sygdom, brand, storm eller lignende hændelser, som resulterer i midlertidige tab.